Idéen om, at der kun findes én almægtig gud, kaldes monoteisme. Begrebet kommer fra græsk, hvor mono betyder én eller enkel og theos betyder gud. Denne gudsopfattelse kender vi bedst fra kristendommen, jødedommen og islam, hvor Gud, Jahve og Allah er den almægtige skaber og opretholder af universet.

Monoteisme står i kontrast til polyteisme, troen på og dyrkelsen af flere guder, eller ateisme, der betegner det slet ikke at tro på nogen guder.

De religioner, der har præget den vestlige kultur mest i de sidste årtusinder har været monoteistiske, og de to p.t. største religioner er da også monoteistiske, men set kulturhistorisk har polyteismen været mere udbredt.

Verdens første monoteist regnes for at være den egyptiske konge Akhenaton som i sin regeringstid (1365 f.Kr. – år 1346 f.Kr.) midlertidigt fik afskaffet den egyptiske polyteisme og i stedet indsat solguden Aton som eneste gud.

 

Abrahamitiske religioner er en fællesbetegnelse for en række religioner med ophav i gammel, semitisk monoteistisk tradition, primært jødedom, kristendom og islam. De kaldes sådan, fordi de sporer deres tradition tilbage til patriarken Abraham. 

 

En semit er et historisk udtryk for et medlem af de folkegrupper, der har talt semitiske sprog. Ordet "semit" kommer fra Noahs søn Sem, som ifølge Bibelen var stamfader til de semitiske folkeslag, det vil sige blandt andre araberne, aramæerne, babylonerne, kartaginienserne, etioperne, hebræerne og fønikerne.